© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Hjørting-Hansen | Dansk overtandlæge og professor Født torsdag den 5. oktober 1933 i Hjørring Død søndag den 20. december 2020 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en jernbanedirektør, blev i 1952 student, læste til tandlæge og tog kandidateksamen i 1957. Virkede som undervisningsassistent på Danmarks Tandlægehøjskole til 1970 og assisterede samtidig på Rigshospitalets odontologiske klinik. Studerede 1961-62 på et Fulbright Fellowship på University of Alabamas Medical Center i USA, specialiserede sig i tand-, mund- og kæbekirurgi og arbejdede et år på en kæbekirurgisk afdeling i Zürich, blev 1970 dr.odont. på afhandlingen Studies on implantation of Anorganic bone in cystic jaw lesions. Erik Hjørting-Hansen var 1970-2002 professor i oral samt maxillofacial kirurgi på Tandlægehøjskolen, fra 1975 overtandlæge på Rigshospitalet, 1991-2000 klinikchef og 1999-2002 viceinstitutleder ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Var bl.a. medlem af bestyrelsen for Odontologisk Forening, Nordisk Odontologisk Forening, formand for Foreninger af Hospitalstandlæger samt Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, præsident for Skandinavisk Forening af Oralkirurger og Association for Dental Education in Europe, var sagkyndig i tandlægevidenskab for Retslægerådet, Tandlægehøjskolens repræsentant i Det rådgivende udvalg for tandlægeuddannelserne under EU samt æresmedlem af adskillige inden og udenlandske foreninger. Udgav flere fagbøger og var redaktør af Odontologisk Årbog samt International Journal of Oral and Maxillofacial Surgery. Tog 2009 en bachelor i kunsthistorie på Københavns Universitet. Blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog. |
|