© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Münter | Dansk landsretssagfører og modstandsmand Født fredag den 29. oktober 1920 i Odense Død søndag den 3. december 2006 i Charlottenlund |
Mini-biografi: Var søn af en civilingeniør, blev i 1939 student fra Odense Katedralskole, tog 1946 juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet og fik i 1950 bestalling som landsretssagfører. Åbnede 1956 egen advokatvirksomhed i Dronningens Tværgade i København, den skiftede siden navn til Kromann & Münter, senere til Kromann Reumert og fik en stærk international profil. Erik Münter var under besættelsen aktiv i modstandsgruppen Holger Danske og måtte i efteråret 1944 flygte til Sverige, kom derfra til England og var omkring ½ år udstationeret i Tyskland som Special Operations Executive-agent. Blev efter kapitulationen, løjtnant i Field Security Sections, Intelligence Corps, modtog medaljen Commendation for Brave Conduct fra Storbritannien og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Münter ejede firmaet Knud Andersen Bygningsartikler i Odense og blev ved ændringen til A/S, formand for bestyrelsen. Var medlem af bestyrelsen for Juridisk Diskussionsklub, bestyrelsen for Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond, medlem og siden æresmedlem af Secretary Treasurer af American Club i København. Formand for bestyrelsen for F.L. Smidth & Co, medlem af American Arbitration Association's International Panel of Arbitrators, af Translatørkommissionen, af bestyrelsen for Københavns Advokatforening og af Advokatnævnet. Sad i World Veteran Federations juridiske udvalg, var juridisk rådgiver for Frihedskampens Veteraner og censor ved Handelshøjskolens EK-eksamen. |
|