Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler og keramiker

Født lørdag den 21. april 1923 i Holbæk
Død fredag den 19. maj 2006

Mini-biografi: Var søn af en stationsforstander, gik på Grafisk Skole i København, modtog her undervisning af professor Aksel Jørgensen og deltog i udstilling på Galleri Tokanten i 1944 med ekspressionistiske, abstrakte malerier. Begyndte kort efter sin uddannelse til keramiker, var på pottemageri i Holbæk, derefter på Kählers keramikerværksted i Næstved, i Norge hos keramikeren Alf Magnussen og sluttede uddannelsen af med et års ophold på porcelænsfabrikken Sévres i Paris. Erik Reiff blev ved hjemkomsten ansat på Bing & Grøndahl, skabte bl.a. Den Blå serie i 1953, virkede som keramiker her i 8 år og åbnede sit eget værksted i 1957. Skabte en del smukke ting til Knabstrup, var kunstnerisk leder af dette teglværk i to år og blev kendt som Knabstrup-specialisten, begyndte i 1977 tillige at arbejde for Den Kongelige Porcelainsfabrik. Åbnede i 1992, sammen med sin hustru maleren Tove Reiff, Galleri Reiff, viste sine værker her - ved forskellige andre udstillinger i Danmark samt i Rotterdam, New York og London. Erik Reiff har modtaget Bing & Grøndahls Jubilæumslegat samt midler fra Ole Haslunds Kunstnerfond for sin forfattervirksomhed, skrev digtsamlinger, sangbogen Alabadilje en skæg familie, et par fagbøger o.a. I 1995 skrev Ina Løndahl bogen Erik Reiff - skår af en pottemagers liv.