© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Seidenfaden | Dansk journalist, korrespondent og avisredaktør Født søndag den 24. april 1910 i Hasle, Bornholm Død fredag den 13. april 1990 |
Mini-biografi: Søn af politidirektør Aage Seidenfaden, student fra Sorø Akademi, fik en del af journalistuddannelsen i Frankrig og da Seidenfaden var lidt af et sproggeni fik han selvfølgelig skolingen på fransk, mestrede også græsk og latin. Da Seidenfaden engang modtog et brev på græsk, besvarede han det med runer. Var under besættelsen pressechef på Dansk Pressetjeneste i Stockholm og sørgede for nyheder til BBC i London. Det var ikke populært på dagbladet Politiken, som ellers havde udset ham som chefredaktør. Det blev Seidenfaden så i stedet på befrielsesbevægelsens avis Information, sammen med Børge Outze. Erik Seidenfaden var en eminent lederskribent og stærkt medvirkende til at bane vej for den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, så Danmark kunne tiltræde Nato-samarbejdet efter krigen. Det udenrigspolitiske stof var en passion for ham. Seidenfadens første kone skrev i sine erindringer, at hun var gift med verdenssituationen. Var en tid direktør for Det danske Studenterhus i Paris, samtidig med sit virke som korrespondent for Radioavisen, Berlingske Tidende og Times i London. Fader til chefredaktør Tøger Seidenfaden. |
|