| Mini-biografi: Var søn af jernbanedirektør Gustav Skram, kom som ung dreng ind som reserveofficersaspirant, såredes under en træfning på Als, genoptog studierne, blev 1866 student fra Metropolitanskolen, tog filosofikum 1867, lærte stenografi og fik 1868 ansættelse i rigsdagen. Erik Skram skrev indlæg til den nationalliberale avis Fædrelandet og til tidsskrifterne Janus samt Figaro, udgav i 1877, efter et par udlandsrejser, sin første bog Herregårdsbilleder under pseudonymet Henrik Herholdt. I 1879 udkom Skrams mest kendte værk: Gertrude Coldbjørnsen, som vakte forargelse i den konservative presse, men rostes af kritikeren Georg Brandes. Var 1881-83 redaktionssekretær ved Morgenbladet, leverede bidrag til Ude og Hjemme, var korrespondent til norske samt svenske aviser, kunst- og boganmelder ved Politiken. Giftede sig i 1884 med forfatteren Amalie Skram, blev far til datteren Johanne og tog også sin hustrus to sønner, Ludvig og Jacob til sig. Var 1884-91 kritiker af moderne teater i IlIustreret Tidende og af moderne litteratur i Tilskueren. Skrev sammen med sin hustru, lystspillet Fjældmennesker i 1889, der blev opført på Dagmarteatret, skrev selv stykket Ungt Bal og skuespillet Irene, som Det Kongelige Teater opførte i 1923, oversatte desuden udenlandske skuespil. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog samt Dannebrogsmand. Var bror til skolebestyrer Henriette Skram. |
Bispebjerg Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)