© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Stæhr-Nielsen f. Erik Stæhr Nielsen | Dansk maler Født mandag den 21. juli 1890 i København Død lørdag den 13. august 1921 i Esbønderup, Gribskov, Nordsjælland |
Mini-biografi: Var søn af en forvalter, gik efter almindelig skolegang på Teknisk Skole, modtog undervisning af maleren Holger Grønvold, kom derefter på Statens Tegnelærerkursus, tog eksamen i 1910 og gik på Kunstnernes Studieskole under Johan Rohde, i to vintre. Havde malet nogle landskaber samt marinebilleder, som blev præsenteret i 1909 hos De Unge Kunstneres Forbund i Den frie udstilling. Erik Stæhr-Nielsen tog i 1910 hyre som pantrymand på Amerikabåden Oscar II, foretog siden ture med fragtdampere til Spanien, Sierra Leone samt Fransk Senegal i Afrika. Begyndte herefter at male motiver fra turen, men skiftede snart stil og gik over til en heftig fantasikunst med urskov, syndflodssagn samt urtidsmyter. Modtog i 1917 undervisning på Harald Giersings malerskole en kort tid og arbejdede herefter med kompositionelle værdier samt studier af farver. Malede en hel serie af billeder med dansende eller kæmpende indfødte og ryttere i urskoven, blev med disse en fremtrædende repræsentant for efterkrigsårenes ekspressionistiske maleri. Stæhr-Nielsen virkede en tid som tegnelærer på Frederiksbergs Tekniske Skole. Boede i Gribskov og malede tre store skovbilleder: Den nordiske Skov, hvoraf det ene kan ses på Statens Museum for Kunst. Var bror til Olaf Stæhr-Nielsen og gift med en datter af arkitekten H.C. Glahn. |
|