© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Erik Wedersøe | Dansk skuespiller og forfatter Født mandag den 18. juli 1938 i Helsingør Død tirsdag den 27. september 2011 i København |
Mini-biografi: Var søn af en frisørmester, blev uddannet som frisør, fik salon i Helsingør, men bar på en drøm om at blive skuespiller. Begyndte at læse hos Einar Juhl og blev i 1964 optaget på Aarhus Teaters elevskole. Erik Wedersøe fik 1966 tilbud om at spille et par større roller på Aalborg Teater og fik sin debut i Min skøre mors hobby, vakte for alvor opmærksomhed i musicalen Hair og så var karrieren godt i gang, for der kom tilbud fra mange af landets teatre. Wedersøe blev først tilknyttet Gladsaxe Teater, men spillede derudover også på bl.a. Folketeatret, Grønnegårdsteatret og et år på Det Kongelige Teater. Fejrede triumfer på scenen i titelroller som Hamlet, Erasmus Montanus og Jeppe på Bjerget. Fik sin filmdebut i Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967), var herefter med i en snes film, ofte i hovedrollen og instruerede selv filmen Anna (2000). Wedersøe var med i flere tv-serier, bl.a. som politichefen Ulf Thomsen i Rejseholdet. Var landssekretær i Folkekirkens Nødhjælp og formand for Socialdemokratiets kulturudvalg. Tilbragte meget tid på sin båd og rejste rundt på de syv verdenshave sammen med hustruen Gitte, skrev siden flere bøger om sine oplevelser. Wedersøe var Ridder af Dannebrog. |
|