Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk badmintonspiller og virksomhedsgrundlægger

Født torsdag den 14. januar 1937 i København
Død lørdag den 18. februar 2017 i København

Mini-biografi: Tog realeksamen fra Randersgade Skole, fik elevplads i ØK og blev efter uddannelsen udstationeret i Thailand. Erland Kops begyndte allerede som dreng at spille badminton i KBK, vandt sin første All England titel i single over Finn Kobberø 1958, udstationeredes samme år i Bangkok og spillede her adskillige kampe for klubben Unity. Nægtede at lade sig forflytte og modtog en fyreseddel uden at få penge til hjemrejsen. Fik en invitation til en badmintonturnering i Calcutta og takkede ja, mod at få en flyvebillet lydende på Bangkok-Calcutta-København. Fortsatte sin imponerende karriere og blev dansk mester i single 1961-62, 1964-65 samt 1967, vandt All England 1958, 1960-63, 1965 og 1967, blev dansk mester i herredouble 1961, 1965, 1968-69 samt dansk mester i hold 1956, 1958, 1961-64, 1966, 1968, 1970-73. Kops modtog IBF's ærestegn: Distinguished Service Award, Herbert Scheele Trophy, DBF’s fortjensttegn og ærestegn og blev æresmedlem i KBK. Fik en plads i sportens Hall of Fame, nomineredes i 1966 til "Århundredets Danske Idrætsnavn" af Danmarks Idræts Forbund og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Kops ejede sammen med OL-målmanden Eigil Nielsen, et sportsfirma, grundlagde fitnesskæden Form & Figur, fik siden Erlands Pub på Østerbro og restaurant Sankt Nicolai på Nicolai Plads.