© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erling Johannes Jensen | Dansk politiker, skoleforstander og minister Født lørdag den 1. november 1919 på Frederiksberg Død onsdag den 4. oktober 2000 |
Mini-biografi: Var søn af en fiskehandler, tog i 1936 realeksamen og blev derefter ansat ved Philips A/S, var først kontorbud, blev siden kontorassistent. Gik på aftenkursus, tog i 1946 studentereksamen, blev ansat i Østifternes Kreditforening, videreuddannede sig stadig og blev ejendomsmægler, læste jura på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1956. Blev i 1957 efter sin embedseksamen, forretningsfører for Det Kooperative Fællesforbund og medlem af udvalget, der udarbejdede Socialdemokratiets nye principprogram af 1961, var dermed kommet tæt på inderkredsen i partiet. Erling Jensen blev i 1960 forstander for Arbejderhøjskolen i Esbjerg efter Ivar Nørgaard, flyttede 1967 til Helsingør for at være forstander på LO-skolen her. Blev folketingskandidat i Helsingørkredsen 1971 og valgtes til Folketinget i 1973, sad som formand for Arbejderbevægelsens erhvervsråd og blev allerede 1971 valgt til handelsminister i Jens Otto Krags 3. ministerium. Fortsatte på posten i Anker Jørgensens 1. ministerium til december 1973, var derefter handelsminister 1975-76, 1976-77 arbejdsminister, justitsminister 1977-78, socialminister 1978-79 og industriminister 1979-82. Var veltalende og opnåede popularitet gennem TV, selv når talen handlede om restriktioner. Erling Jensen sad i oppositionstiden 1974-75 som formand for sparekassen SDS. Far til politiker og musiker Carsten Bo Jensen. |
|