Mini-biografi: Datter af den kendte tømmergrosserer og byggematador, Harald Simonsen. Erna voksede op, ældst af to søskende, i starten af 1900-tallet og fik aldrig nogen egentlig uddannelse, skulle blot være fin dame. Gift i 1919 med den svenske officer og greve, James Hamilton, med hvem hun fik sit eneste barn, sønnen Ulph. Ægteskabet opløstes 1924, men Erna Hamilton fik af den svenske konge lov til at beholde grevindetitlen, var siden hen gift 3 gange mere. Hendes tredje mand blev kort før sin død udnævnt til minister for Den Dominikanske Republik og Erna Hamilton blev bedt om at overtage hvervet. Blev aldrig akkrediteret, men kaldte sig ikke desto mindre siden for minister. Oprettede i 1967, Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kultur og satte hele sin formue heri. Var en af Københavns sidste "store damer" og prøvede ikke en eneste gang at købe ind til middag selv, for hun var altid inviteret ud til fester og receptioner. Men Erna Hamilton kørte bil og havde kørekort som en af de første kvinder i landet. Blev kort efter sin død folkeeje i DRs dokumentarprogram Grevinden på tredje, hvor hun i den store lejlighed på Svanevænget fortalte om sit farverige liv. |