© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ernest Bevin | Engelsk politiker, fagforeningsleder og udenrigsminister Født onsdag den 9. marts 1881 i Winsford, Somerset, England Død lørdag den 14. april 1951 i London, England |
Mini-biografi: Faderen var ukendt og moderen døde da sønnen var 8 år, voksede derfor op hos en halvsøsters
familie i Devon. Gik to år på Haywards School og måtte som 11årig begynde at arbejde. Da Bevin senere blev truckfører i Bristol, meldte han sig ind i Bristol Socialist Society og blev her en af nøglepersonerne. Kom 1922 med i ledelsen af Transport and General Workers Union (TGWU), der talte 900.000 medlemmer. Bevin var med i Labour partiet fra det blev startet, havde ikke den store tiltro til parlamentarisk politik, men mente han kunne skaffe arbejderne bedre forhold ved direkte forhandlinger. Var under 2. verdenskrig 1940-45 arbejdsminister og organiserede, sammen med Clement Attlee, englænderne til effektiv krigsførelse. Dette førte nok til at Labour vandt over den konservative Winston Churchill ved valget i 1945. Bevin blev nu udenrigsminister. England var forarmet efter krigen, man måtte begrænse importen, indføre rationeringer og var afhængig af udlandets hjælp. Der blev skabt moderne velfærd med syge- og arbejdsløshedsforsikring, samt sundhedsvæsen med gratis behandling. Denne balance mellem stat og befolkning bestod til slutningen af 1970'erne. I 1951 blev Bevin Lord Privy Seal, minister uden portefølje. Bevin var gift og havde en datter. |
|