Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Amerikansk forfatter

Født fredag den 21. juli 1899 i Oak Park, Illinois, USA
Død søndag den 2. juli 1961 i Ketchum, Idaho, USA

Mini-biografi: Var søn af en velhavende læge, fik tidligt interesse for at skrive, blev 1917 student og fik derefter ansættelse ved avisen Kansas City Star. Var under 1. verdenskrig frivillig i Røde Kors' ambulancekorps, blev som 18årig den første amerikaner, der såredes alvorligt på den italiensk-østrigske front og dekoreredes som helt. Tilbragte resten af krigen i Milano, gennemgik en ulykkelig forelskelse og blev inspireret til antikrigs- og kærlighedsromanen Farvel til Vaabnene, der blev udgivet 1929, på dansk 1935. Var 1921-26 korrespondent for Toronto Star i Paris, kom med i kunstnergruppen omkring Gertrude Stein, der talte folk som F. Scott Fitzgerald, Joan Miró, Pablo Picasso og James Joyce. Ernest Hemingway udgav 1923 sine første noveller: Three Stories and Ten Poems, 1926 kom den første bog: Solen går sin gang. Hemingway arbejdede 1937-38 som krigskorrespondent i Den Spanske Borgerkrig, sluttede sig til den antifascistiske front og udtrykte siden sin afsky for denne samt for al krig i romanen Hvem ringer Klokkerne for, der 1943 filmatiseredes med Ingrid Bergman og Gary Cooper i hovedrollerne. Den gamle mand og havet blev den sidste roman, udspiller sig på Cuba og blev filmatiseret med Spencer Tracy som den gamle fisker. Hemingway modtog Nobelprisen i litteratur samt Pulitzer-prisen.