© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ernst Valdemar Christiansen | Dansk politiker, journalist og minister Født lørdag den 28. marts 1891 i Roskilde Død onsdag den 4. december 1974 i København |
Mini-biografi: Var uddannet som typograf og allerede som ung interesseret i politik. Da han kom til København i 1910 meldte Ernst Christiansen sig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) og blev valgt til formand i 1913. Førte en pressekampagne for nogle af forbundets medlemmer, der havde uddelt medlemsbladet "Fremad", til soldater i København. Sagen gik helt til Højesteret, men endte med frifindelse. Hjemvendt fra en tur til Sovjetunionen i 1918, udgav EC pjecen "I bolsjevikkernes Rusland", hvori der kun var et enkelt punkt han kritiserede, manglen på pressefrihed i landet. Året efter brød SUF med Socialdemokratiet, sammen med en del andre dannede EC Det Venstresocialistiske Parti, i 1920 omdøbt til Danmarks Kommunistiske Parti. EC var partiets første formand, beholdt posten til 1926, trak sig og søgte i 1927 optagelse i Socialdemokratiet. Ernst Christiansen var i lang tid redaktør for "Social-Demokraten", i årene 1947-53 Landstingsmand, 1955-57 minister uden portefølje, hvor han tog sig af udenrigspolitikken og 1955-60 leder af den danske FN delegation. Var i flere år formand for Arbejdernes Lytter- og Seerforbund, medlem af Radiorådet 1940-55 og igen 1957-63. Arbejdet i Radiorådet gjorde at han blev arresteret af Gestapo under besættelsen. Har skrevet erindringsbogen Men det gik anderledes, samt en del andre bøger. |
|