Mini-biografi: Var søn af tobaksfabrikant Søren Færch og sønnesøn af Rasmus Færch, der i 1869 startede en tobaksfabrik i Holstebro. Ernst Færch blev i 1915 student fra Schneekloths Skole i København, startede herefter sin uddannelse indenfor tobaksindustrien på H. Nielsens Tobaksfabrik i Odense og på sin farfars fabrik. Gik på Niels Brocks handelsskole, videreuddannede sig i USA, Holland, Tyskland og blev i 1922 ansat som prokurist i Rasmus Færch firma, var fra 1924 medindehaver. Firmaet voksede og blev udvidet kraftigt i 1920'erne, aktieselskabet Færch A/S blev i 1949 en realitet, Ernst Færch blev administrerende direktør og sad fra 1956 tillige som formand for selskabets bestyrelse. Da Det Europæiske Økonomiske Fællesskab skabte bekymring for det danske marked hos Færch og de to andre hjemlige tobaks-giganter, Obel og Augustinus, besluttedes det i 1961, at fusionere til Skandinavisk Tobakskompagni og selvom R. Færch A/S kun ejede 15 procent af aktiekapitalen, blev Ernst Færch alligevel valgt til næstformand i bestyrelsen. |