© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Esaias Tegnér | Svensk digter, biskop og professor Født onsdag den 13. november 1782 i Kyrkeruds komministerboställe, By socken, Värmland, Sverige Død mandag den 2. november 1846 i Växjö, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en præst, mistede faderen som tiårig og kom i huset hos en kronefoged, der sørgede for uddannelsen. Modtog undervisning af en bror, der var lærer og studerede ivrigt latinske, franske og græske forfattere på biblioteket. Esaias Tegnér kom på Lund Universitet 1799, vakte professorernes opmærksomhed og opnåede forskellige hverv som vicebibliotekar, fakultetsnotar og adjunkt i æstetik, begyndte at indsende digte til akademiet, fik først i 1801 anerkendelse for "Elegi vid en broders död". Læste Friedrich Schiller, Adam Oehlenschläger og nyere tysk litteratur, fik selv form på sin digtning i det pragtfulde "Fridsröster", gennembruddet kom med "Krigssang for skånska lantvärnet" og digtet "Svea", der vandt Akademiets Pris og foranledigede medlemskab af Götiska förbundet. 1812 blev Tegnér udnævnt til professor i Græsk, blev medlem af Svenska Akademien 1819 og indsattes som biskop i Väksjö 1824. Havde ikke meget teologisk formåen, men var en glimrende taler, der talte lige fra hjertet. Tegnér vakte begejstring med Fritiofs saga, Nattvardsbarnen og Axel, vandt en berømmelse i ind- og udland, som ingen før i svensk litteratur og udkom i talrige oversættelser. Laurbærkransede Oehlenschläger som Nordens digterkonge i Lund 1829 og holdt ved den lejlighed en af sine berømte versificerede taler. |
|