Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk børneterapeut og -gymnastikpioner

Født fredag den 27. november 1891 i København
Død onsdag den 17. august 1977 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var gift med en tysk ingeniør, som oprindelig hed Peter Reichenheim, men for ikke at udsætte sig for den antisemitisme, som også var udbredt i Storbritannien, ikke mindst i den britiske overklasse, blev det jødiske efternavn skiftet ud med navnet Dane. Parret havde bosat sig i London i 1930'erne og ved krigsudbruddet 1939 startede Estrid Dane sit utrættelige arbejde for handicappede børn. Havde studeret den tyske fysioterapeut Detleff Neumann-Neurodes metoder og afprøvet dem på et af sine egne børn. Åbnede en klinik for børn af fattige familier i Londons East End. Børn, der var blevet ofre for "blitzen": den bombeoffensiv, det tyske luftvåben Luftwaffe gennemførte mod britiske byer, fra efteråret 1940 til foråret 1941. Nogle af børnene havde været begravet i timevis under murbrokkerne eller var blevet skræmt af bombardementerne og de havde brug for behandling, både fysisk og psykisk. Estrid Dane fortsatte sit arbejde på klinikken i Lewisham mange år efter krigen, behandlede hundredvis af børn og havde en stor del af æren for, at de kunne få en nogenlunde normal og harmonisk tilværelse efter deres chokerende oplevelser. Estrid Dane kom i audiens hos paven 1961 og i 1969 lavede BBC en film om danskeren.