© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Etta Cameron f. Ettamae Louvita Coakley | Dansk sanger Født tirsdag den 21. november 1939 i Nassau, Bahamas Død torsdag den 4. marts 2010 i Aarhus |
Mini-biografi: Var ældste barn i en børneflok på 6, familien flyttede til USA, moderen døde to år senere og Etta måtte tage sig af de mindre søskende. Drømte om en fremtid som læge, studerede medicin i 4 år, men måtte synge jazz for at skaffe penge. Efter afslutningen på et ulykkeligt ægteskab begynder karrieren at tage form og Etta bliver tilbudt at synge i Østtyskland (DDR). Manageren stjal hendes pas; det resulterede i et ufrivilligt ophold på 5 år. Takket være danske forbindelser indenfor musikverdenen, blev hun smuglet ud i en bil og kunne herefter bosætte sig i Danmark sammen med sine to børn. Her fik Etta Cameron en stor karriere. Fik en hovedrolle i Peter von Scholten (1987), var med i Mimi og Madammerne (1998) samt Askepop the Movie (2003). I 1996 udnævnt til associeret professor ved Rytmisk Musikkonservatorium, blev året efter Ridder af Dannebrog og modtog i 2004 Kristeligt Dagblads pris. Som dommer i Scenen er din kunne den hjertensgode Etta ikke nænne at give andet "et stort 5 tal" til alle. Har indsunget talrige plader med både gospel, jazz, spirituals og danske salmer. I 2007 udkom Bo Østlunds hjertegribende biografi om Etta Camerons liv på godt og ondt. |
|