Mini-biografi: Gik på Kunstakademiets grafiske skole under Aksel Jørgensen 1926-27, men var i øvrigt autodidakt. Tilhørte i 1920'erne, kredsen omkring den venstreorienterede organisation Det ny studentersamfund og skal have vakt den tyske galleriejer og kunstkritiker Herwart Waldens interesse, så han på dennes initiativ kortvarigt blev medlem af kunstnergruppen "Der Sturm". Hans kunstneriske tilhørsforhold var dog tidens franske kunst. Opfangede og transformerede, som en af de første danske malere, de nyeste tendenser som kubisme, konkretion og surrealisme. Hans værker blev positivt modtaget, men snart blev afhængigheden af forbillederne for påfaldende. Interessen for hans billeder døde ud, samtidig med at han selv trak sig tilbage fra sin tids radikale kunstliv. Men en trang til at forarge bedsteborgeren og det etablerede kunstliv, fulgte ham livet igennem. Og indtil han i 1976 blev genopdaget som maler, spillede han provokatørens og provoens rolle, ved f.eks. talrige ferniseringer. Af hans billeder kan nævnes: Komposition (1923), Portræt af Axel Saltos søn (1924), Champagnepigen (1924), Foråret vågner (1924), Paysage des Alpes Maritimes (1924), Nocturne (1924), Det lukkede hus (1928), Uden titel (1928), Metafysico II (1929), Cubisme (1929), Studenten (1929), Costa Amrita Eftimène (1929), endvidere adskillige portrætter og opstillinger. |