© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eugén Tajmer | Dansk sanger, manager og impresario Født lørdag den 13. juli 1929 i København Død lørdag den 21. marts 2009 i Roskilde |
Mini-biografi: Var som sin far uddannet buntmager, men følte sig tiltrukket af scenen, og begyndte at synge ved byfester og i forsamlingshuse. Blev fastansat som sanger på færgen til Sverige og fik i 1964 sit gennembrud med sangen "Tag en pause". Nedsatte sig i 1966 som manager og impresario, og kunne gennem sine mange kontakter tage sig af andre kunstneres karriere samt skaffe udenlandske navne til Danmark. Tajmer Booking & Management kunne i 2006 holde 40års jubilæum og var vokset til at blive det største af sin art i Danmark, med navne som Shu-bi dua, Hanne Boel, Grethe Ingmann, Kai Løvring og mange andre som klienter. Eugén Tajmer stod også bag pladeselskabet Hamlet, der indspillede plader med bl.a. Erik Paaske, Allan Mortensen og Poul Reichhardt. Tajmer var absolut til danske sange og indspillede i 1970'erne et par albums, hvor især hans fortolkning af sømandsviser var populære. Var sanger i Tivoli gennem 25 år. Eugén Tajmer var gift med hustruen Anneli i 46 år, havde tre børn og datteren Tenna fører firmaet Tajmer Booking videre. |
|