Mini-biografi: Var datter af en redaktør, blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1931, læste derefter engelsk og dansk på Aarhus Universitet. Eva Hemmer Hansen var tidligt engageret i politik og var sekretær i Studenterrådet. Fik sin kandidateksamen i 1937 og tog derefter på arbejderhøjskole i Oxford. Skrev i 1939 fagbogen Digter og Samfund og i 1944 romanen Helene. Tog translatøreksamen i engelsk i 1943, hvilket gjorde hende i stand til at oversætte de store engelske forfattere som Jane Austen, Lewis Caroll samt ikke mindst Charles Dickens. Blev, trods den korte uddannelse som journalist, ansat ved dagbladet Demokraten i Aarhus med udenrigs- og kulturstof som sit område og blev siden lektor ved Journalisthøjskolen. Havde fra helt ung været socialdemokrat og blev i 1948 formand for det socialdemokratiske kvindeudvalg i Aarhus. Var medlem af byrådet og deltog i konferencer i Geneve, men valgte i 1973, da Danmark kom ind i EF, at melde sig ind i Retsforbundet, som Eva Hemmer Hansen indtil 1978 var repræsentant for i Radiorådet. Fik flere hædersbevisninger bl.a. Ingrid Jespersens Legat, Thit Jensens Forfatterlegat, flere engangsydelser fra Statens Kunstfond til livslang ydelse i 1980. Blev i 1971 Ridder af Dannebrogordenen. Skrev foruden romaner, filmmanuskripter, revyer, radiospil m.m. |