© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eva Lisbeth Rude f. Selden | Dansk journalist, redaktør og kvindesagsforkæmper Født torsdag den 20. juli 1922 i København Død tirsdag den 5. april 2011 |
Mini-biografi: Meldte sig som ganske ung ind i Dansk Kvindesamfund, var ikke journalist men begyndte alligevel at arbejde freelance ved Danmarks Radio i 1954, med kvinde og forbrugsstof som f.eks. To minutter fra Statens Husholdningsråd og Kvindernes eftermiddagsprogram. Eva Rude kom i 1964 til Byggecentrums Kursusafdeling og oprettede her sammen med flere kvinde- og forbrugsorganisationer Boligtrivsel i Centrum, hvis formål var at varetage svage gruppers behov for en bolig, blev i 1974 leder af denne organisation og varetog posten helt til sin pensionering i 1992. Var også med i oprettelsen af Boligselskaber for ældre og formand for denne forening. Eva Rude lagde et stort arbejde i Dansk Kvindesamfund, var en tid formand for kredsen Charlottenlund/Gentofte, gik ind for ligestilling og holdt husholdningskurser for soldaterne på Jægersborg Kaserne. Havde fra 1958 og de næste 30 år et tæt samarbejde med De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning. Afviklede kurser og holdt foredrag om bl.a. samfundsforhold, politik og sociallovgivning. Under det internationale kvindeår i 1975 var Eva Rude leder af et kursus for vestafrikanske kvinder og fik i samarbejde med bl.a. Kulturministeriet og Danida oprettet Kvindernes Ulandsudvalg. Var som pensionist stadig aktiv og rejste hvert år til Rusland og holdt foredrag for sibiriske kvinder under uddannelse. |
|