© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ferenc Mádl | Ungarsk politiker og præsident Født torsdag den 29. januar 1931 i Bánd, Veszprém, Ungarn Død søndag den 29. maj 2011 i Budapest, Ungarn |
Mini-biografi: Student 1951 fra Piarist-gymnasiet i Veszprém, derefter jurastudium ved universiteterne i Pécs og i Budapest. Havde i tiden 1955-71 forskellige juridiske stillinger, herunder i en årrække juridisk medarbejder ved Ungarns Videnskabernes Akademi. Desuden to års studier af international ret ved universitetet i Strassbourg, hvor Mádl opnåede doktorgraden. Fra 1973 til 2000 professor i international civilret ved Lorand Eötvös-universitetet i Budapest. I den første regering efter det ungarske systemskifte i 1990 blev Mádl, der indtil da ikke havde været aktiv i politik, minister uden portefølje med den opgave at varetage regeringens videnskabspolitik. Var i 1993-94 minister for kultur og undervisning. Stillede op til præsidentvalget i 1995 for de borgerlige oppositionspartier, men blev ikke valgt. Ved præsidentvalget i 2000 blev Mádl valgt i tredje valgrunde. Genopstillede ikke ved præsidentvalget i 2005 og vendte derefter tilbage til sin professorgerning. Mádl modtog mange nationale og internationale æresbevisninger for sit arbejde for fremme af en international retsorden. |
|