© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Fernando Rielo Pardal | Spansk forfatter, digter, filosof og grundlægger Født tirsdag den 28. august 1923 i Madrid, Spanien Død mandag den 6. december 2004 i New York City, New York, USA |
Mini-biografi: Var den anden-fødte i en børneflok på 8, hvoraf kun 5 overlevede tidens hårde vilkår. Familien var katolikker og blev forfulgt på grund af deres tro. Fernando Rielo blev under den spanske borgerkrig, som 13årig ved sin kommunion, firmelsen, stillet op foran en militærpatrulje og bedt om at frasige sig sin tro. Var stærk i troen på gud og nægtede, var ikke bange og havde ikke noget imod at lide martyrdøden. Det gjorde indtryk på lederen, der besluttede at lade drengen leve. Rielo læste filosofiske værker af bl.a. Immanuel Kant og interesserede sig for kunst. Blev tjenestemand, steg i graderne og blev ansat som administrator i Granada. Ønskede at udvide sine kundskaber og studere filosofi på universitetet i Madrid, ombestemte sig, læste i stedet til præst hos redemptoristerne og startede bevægelsen Motus Christi. Blev aldrig ordineret som præst, forlod kirken i 1956 og blev året efter sendt til De Kanariske Øer for at arbejde for regeringen. Grundlagde i 1959, på øen Tenerife, den katolske menighed Idente Missionaries, som skulle få omkring halvfjerds centre i 25 forskellige lande, dannede siden flere kulturelle samt humanitære organisationer som Idente Youth, der formidler høje moralske og kulturelle idealer til unge mennesker fra forskellige lande. |
|