© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frederik Ferdinand Tillisch | Dansk politiker, embedsmand og indenrigsminister Født onsdag den 15. april 1801 i Haderslev Død lørdag den 16. februar 1889 i København |
Mini-biografi: Blev student fra Herlufsholm 1820 og tog 5 år senere juridisk embedseksamen. Belv efter nogle år som auditør i Rendsborg amtmand, først på Færøerne, senere i Ringkøbing og derefter stiftsamtmand i Ålborg. Da hans ældre bror Christian Ludvig Tillisch døde i 1844, overtog Frederik Ferdinand Tillisch broderens stilling som kabinetssekretær hos kong Christian 8., en stilling han beholdt også under Frederik 7. Tillisch var stærkt involveret i begivenhederne, der førte til enevældens ophør i marts 1848. Ved afslutningen af Treårskrigen gjorde kongen ham til overordentlig regeringskommissær i hertugdømmet Slesvig, hvor den nye demokratiske grundlov ikke var gældende. Fik enevældig magt og brugte denne til en hårdhændet udrensnings- og fordanskningspolitik. Måtte i 1852 fjernes fra posten efter krav fra den russiske regering, men blev i stedet indenrigsminister. Havde denne post i alt i 3 perioder. Indimellem var Tillisch igen kabinetssekretær samt chef for Det kgl. Teater. Lagde også et stort arbejde i forskellige filantropiske foretagender. Var en dygtig og effektiv embedsmand, men som politiker indfriede Tillisch ikke de forventninger, man havde haft til ham. Ridder af Elefantordenen 1851. |
|