| Mini-biografi: Var søn af en toldforvalter, blev 1835 student og tog 1840 lægeeksamen på Københavns Universitetet. Var læge i Hobro fra 1842, med til at etablere byens sparekasse, blev 1854 embedslæge i Tønder, medvirkede ved oprettelsen af sygehuset, arbejdede ved avisen Danevirke, stiftede 1856 Vestslesvigsk Tidende i Møgeltønder. Blev efter krigen 1864 udvist af de tyske myndigheder, ændrede sit tyske navn Ulrich til det danske Ulrik. Blev 1866 distriktslæge på Christianshavn, var tillige læge ved Vartov og Abel Cathrines Stiftelse. Sad i årene 1867-73 som borgerrepræsentant, kæmpede for at reformere sundhedsvæsenet, for en offentlig indsats til bedre hygiejne og for flere boliger. Skrev en afhandling om syge- og alderdomsforsørgelseskassers nytte og vigtighed, udgav den med titlen Arbejderforeninger til gjensidig Hjælp, udgav siden Ved hvilke Midler bør Fattigdommen modarbejdes? Frederik Ulrik var sammen med Emil Hornemann, medstifter af Arbejdernes Byggeforening, der byggede bl.a. kartoffelrækkerne på Østerbro, medstifter af Selskabet til Sundhedsplejens Fremme, Lægernes Enke- og Børneforsørgelseskasse, af Det Radikale Venstre og Samfundet til Ædruelighedens Fremme. Var medlem af Centralkomiteen, bestyrelsen for Hjælpeforeningen for danske Læger og bestyrelsen for Lægeforeningens Boliger. Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad. En gade på Østerbro og en i Tønder er navngivet F.F. Ulriks Gade. |
Vestre Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)