© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frantz Heinrich (Henrich) Müller | Dansk kemiker, apoteker og porcelænsfabrikant Født mandag den 17. november 1732 i København Død lørdag den 4. marts 1820 i Hillerød |
Mini-biografi: Var uddannet som teknisk kemiker og apoteker, var meget betaget af porcelæn og rejste rundt i Europa for at se, hvordan det blev fremstillet, især på fabrikken Meissen i Tyskland. Eksperimenterede ved hjemkomsten med selv at lave porcelæn og kom så vidt, at der blev sendt en prøve til kongen Christian VII og enkedronning Juliane Marie med en anmodning om penge til oprettelse af en bedre ovn. Det blev bevilliget og med støtte fra private og oprettelse af et aktieselskab med 19 aktier á 1000 Rigsdaler samt en eneretsbevilling på 50 år, lykkedes det F.H. Müller at åbne Dansk Porcelins Fabrik i 1775. Man lavede i starten ufarvet brugsporcelæn, der ikke krævede så lang brænding og derfor kunne sælges billigt, det blev dog dekoreret med røde eller blå blomster. Men trods yderligere tilskud fra kongehuset og staten gik det ikke godt for fabrikken, og i 1779 overgik den til kongen og blev nu kaldt Den kongelige Porcelainsfabrik. Den blev stadig ledet af Müller og man bibeholdt de tre bølgelinier i bunden for Lillebælt, Storebælt og Øresund som varemærke. |
|