© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Finn Aage Bentzen | Dansk børne tv-vært, producer og instruktør mv. Født lørdag den 20. januar 1934 i Ringkøbing Død torsdag den 10. januar 2008 |
Mini-biografi: Uddannet på Kunsthåndværkerskolen og ansat 1964 i DR's Børne- og Ungdomsafdeling, sammen med sin kone Hanne Willumsen. Her tegnede Bentzen dukker - hun syede - og sammen skrev de forunderlige historier, førte dukker og optrådte med dem. Stod som medforfatter og dukketegner bl.a. bag Sørøver Sally (1969-70) og julekalenderne Magnus Tagmus (1971), Vinterbyøster (1973) og Jullerup Færgeby (1974). Bentzens mest kendte figur er "Bamse", det egoistiske og elskelige væsen, der gennem utallige episoder har gjort livet surt og sødt for "Kylling" m.fl. Figuren blev udviklet i samarbejde med Thomas Winding og Katrine Hauch-Fausbøll, da de blev enige om at den nye småbørnsserie Døren går op skulle have en stor, gul og klodset bamse med i programmet. Programmet havde premiere i 1982. Bentzen tegnede dem som bifigurer i serien, uden mange replikker. I de første afsnit var det kun Bamse man kunne se, men en dag skulle Bamse have post og den blev leveret af et postbud, der hed Kylling. Sådan blev et af dansk Tv-histories mest populære makkerpar født. Senere blev det til en række nyere børneudsendelser som Hvaffor en hånd, med Casper Christensen og Signe Lindquist samt Bjørnetimen med Sigurd Barret. |
|