© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Finn Lassen  | Dansk skuespiller Født fredag den 29. april 1904 i Varde Død tirsdag den 10. januar 1967 i Odense |
Mini-biografi: Var søn af en skoleinspektør, fik sin debut i 1924 på Odense Teater, blev her et år og tog herefter på turné rundt i landet. Blev senere elev hos Gerda Christophersen og fortsatte sit turneliv. Først i 1941 blev Lassen ansat ved Odense Teater og forblev her til sin død. Var meget alsidig og gjorde sig gældende både som karakterskuespiller og i mere komiske roller, operetter samt lystspil. Medvirkede i over 150 roller på scenen og fik stor ros for en del af de ganske små roller, forstod her "at stjæle billedet". På film havde Lassen kun ganske få roller; blandt hans største filmroller er nok Tre finder en kro fra 1955, i rollen som kroejeren. På Odense Teater findes i dag Finn Lassens Mindelegat, der er anerkendt som en meget fornem pris, blandt skuespillere. Finn Lassen var i øvrigt bror til skuespiller Inger Lassen. |

|