Mini-biografi: Var søn af en forretningsfører, aftjente efter skoletiden sin værnepligt og blev i 1949 sekondløjtnant. Tog i 1951 en handelsuddannelse fra Niels Brocks Handelsskole og fik straks efter ansættelse hos A/S Anton Petersen & Henius, blev i 1957 prokurist, i 1962 underdirektør, var fra 1975 administrerende direktør og i årene 1962-77 tillige administrerende direktør for De Danske Maltfabrikker. Finn Schleicher sad som Geschäftsführer for Humulus Hoptrade G.m.b.H.i München 1971-77, var Executive Vice-President, Humulus Hop Trade Inc. i New York 1974-77, 1978-81 eksportdirektør hos: Maltings De Wolf-Cosyns S.A., Alost i Belgien, Dragsbæk Maltfabrik A/S, Thisted, Hopfix-Vertriebs-Gesellschaft Dr. A Mueller O.H.G. i Nürnberg og Hopunion i Nürnberg, var Geschäftsführer for Humulus Hop Trade G.m.b.H. i Nürnberg, Executive Vice-President for Humulus Hop Trade Inc. i New York 1979-88 samt vicepræsident for Sunny Hops Inc., Sunnyside i USA 1980-88. Havde fra 1981 sit eget firma på Frederiksberg med navnet Finnsanco ApS. |