© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk organist og komponist Født onsdag den 15. august 1906 i Fuglebjerg, Næstved Død fredag den 13. marts 1987 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en sagfører, blev student fra Sorø Akademi 1923, studerede musik på Københavns Universitet, modtog undervisning i klaver og orgelspil samt musikteori. Finn Viderø tog organisteksamen 1926 ved Det kongelige danske Musikkonservatorium og tre år senere en magisterkonferens i musikvidenskab. Blev 1928 ansat som organist ved Tysk Reformert Kirke i Gothersgade, var en stor beundrer af tysk orgelbygning efter barokkens idealer og rejste i 1930 til Tyskland for at studere orgelspil og klanganalyse. Samarbejdede herhjemme med Marcussen & Søn om bygning af orgler til flere danske kirker og kom til at sætte sit præg på udførelsen af Dietrich Buxtehude og Johann Sebastian Bachs orgelværker. Viderøs fortolkning blev nærmest normen og dominerende inden for dansk kirkemusik. Viderø gav talrige koncerter, uropførte Bernhard Christensens berømte Fantasi for orgel med tydelige jazz-elementer, indspillede en mængde grammofonplader og blev kendt i udlandet. Var bl.a. gæsteprofessor ved Yale Universitet i USA, holdt orgelkurser i Tyskland, Norge og Finland, blev her teologisk æresdoktor ved Åbo Akademi. Underviste herhjemme musikstuderende over hele landet, skrev artikler om sit arbejde, komponerede kirkemusik, skrev sammen med Oluf Ring bogen Orgelskole, lavede en dansk bearbejdelse af Bartóks og Reschofskys klaverskole, o.a. Viderø modtog flere officielle anerkendelser som f.eks. Buxtehudeprisen. |
|