Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk overlæge, kirurg, forfatter og opfinder

Født lørdag den 15. oktober 1938 på Frederiksberg
Død lørdag den 21. januar 2023

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev 1957 student, tog i 1965 medicinsk eksamen og arbejdede herefter som reservelæge i medicin, kirurgi, gynækologi samt anæstesiologi på Københavns Kommunehospital og i hjerte-lungekirurgi, ortopædkirurgi, urologi samt kirurgisk gastroenterologi på Bispebjerg Hospital. Fik 1974 specialistanerkendelse i kirurgi, 1976 i kirurgisk gastroenterologi og forsvarede 1981 sin disputats Perkutan transhepatisk portakateterisation -teknik og resultater for en doktorgrad. Flemming Burcharth var 1. reservelæge i kirurgisk gastroenterologi på Bispebjerg Hospital, Gentofte, Herlev Amtssygehus samt Rigshospitalet, fra 1983 overlæge på Herlev Hospital og specialeansvarlig for lands- samt landsdelsfunktioner i lever-, galdevejs- og bugspytkirtel-kirurgi ved kræft i lever, galdegange samt bugspytkirtel. Skrev flere lægevidenskabelige artikler og lærebøger, underviste flere år i kirurgi på Københavns Universitet, opfandt en galdevejs-endoprotese, en kolostomiprop og indførte i 1987 bugspytkirteltransplantationer i Danmark. Var formand for Dansk Gastroenterologisk Selskab, Endoskopiudvalget i Dansk Gastroenterologisk Selskab, medlem af Dansk Selskab for Hepatologi, af Dansk Kirurgisk Selskab, af repræsentantskabet for Dansk Medicinsk Selskab, af The Society for Surgery of the Alimentary Tract i USA, sad i bedømmelsesudvalg ved ansættelse af overlæger, i Sundhedsstyrelsens centrale transplantationsudvalg, i flere udvalg i Sundhedsstyrelsen samt Sundhedsministeriet og var sagkyndig i retslægerådet fra 1992. Modtog forskningslegater fra Kræftens Bekæmpelse og blev tildelt flere hæderspriser.