© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Flemming Axel Paludan | Dansk direktør Født fredag den 7. juli 1944 i København Død torsdag den 9. december 2021 |
Mini-biografi: Var søn af en fabrikant, tog i 1960 realeksamen fra Johannesskolen på Frederiksberg og blev tre år efter student fra samme skole. Flemming Paludan læste derefter jura på Københavns Universitet, tog kandidateksamen i 1971 og blev straks efter ansat som sekretær i Statens Ligningsdirektorat. Virkede samtidig som advokatfuldmægtig hos advokat Gunnar Hansen og fik selv advokatbeskikkelse i 1975. Underviste i årerne 1973-82 på forskellige læreanstalter, var fra 1980 ansat som kontorchef i Statsskattedirektoratet. Blev i 1981 ligningschef og overflyttedes til tjeneste i Skatte- og Afgiftsstyrelsen i 1989. Paludan blev i 1990 chef for Told- og Skatteregion i København 2 Nord, i 1996 afdelingschef i Told- og Skattestyrelsen, udnævntes i 2001 til underdirektør og var fra 2005 seniorkonsulent i Skat. Var medforfatter samt redaktør af flere bøger om skat og ejendomsvurdering. Blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. |
|