© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Flemming Oluf Quist Møller | Dansk musiker, tegner, filmarbejder og forfatter Født tirsdag den 19. maj 1942 i Taarbæk Død mandag den 31. januar 2022 i København |
Mini-biografi: Var søn af juristen Asger Quist Møller, fik som ung et års undervisning af animationstegneren Bent Barfod og blev 1961 ansat som satirisk tegner på dagbladet Information. Lavede tillige dekorationer for teater samt TV og sammen med Jannik Hastrup, animationsfilm. De vakte opsigt med julekalenderen Hvordan man opdrager sine forældre. Flemming Quist Møller fortsatte med at lave korte animationsfilm film til TV's forskellige afdelinger, illustrerede bøger og debuterede 1967 som forfatter med bogen Cykelmyggen Egon, siden kom Bennys badekar, Snuden, Olga og Kedsomheden, Cykelmyggen og Dansemyggen samt erindringsbogen Rytmeflip og abestreger. Lavede sammen med Jannik Hastrup tegnefilm-klassikeren Bennys badekar og sammen med sønnen Carl Quist Møller, bl.a. succesfilmen Jungledyret Hugo. Skrev desuden manuskripter til bl.a. Strømer, Slægten, Sort Høst og Opgøret De forbandede år 2. Flemming Quist Møller var tillige musiker, spillede sammen med Povl Dissing, var medstifter af musikgruppen Bazaar og spillede her sammen med Peter Bastian samt Anders Koppel. Modtog adskillige hædersbevisninger som Gyldendals børnebogspris, Kulturministeriets Illustratorpris, Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, Søren Gyldendals studierejselegat, Orla-prisen, Silas-prisen, Polka Verner legatet, Niels Wessel Bagges kunstfond, væveren Lis Ahlmanns legat, vandt i 1971 danske filmjournalisters special-Bodil for Bennys badekar og fik 1994 overrakt en æres-Bodil for sin indsats i dansk film. |
|