© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Folmer Nielsen | Dansk dyrlæge og professor Født torsdag den 2. juni 1892 på Fastruplund, Vammen, Viborg Død mandag den 6. marts 1950 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en proprietær og begyndte efter endt skolegang at læse til dyrlæge. Blev i 1914 ansat som assistent ved Landbohøjskolens dyrefysiologiske Afdeling, tog dyrlægeeksamen 1915, fortsatte som assistent til 1918, rejste derefter til Lisbjerg ved Aarhus og praktiserede som dyrlæge et år. Folmer Nielsen fik ansættelse ved Forsøgslaboratoriets ambulante Forsøgsvirksomhed 1920, blev året efter udnævnt til professor i fødselshjælp ved Veterinær- og Landbohøjskolen og blev samtidig forstander for den dertil knyttede ambulatoriske klinik, udnævntes 1926 til forstander for den nyoprettede fødeklinik. Nielsen skrev en del afhandlinger om eksperimentelle kirurgiske og fysiologiske undersøgelser og veterinære, specielt gynækologiske spørgsmål. Blev 1925 æresmedlem af The National Veterinary Medical Association of Great Britain and Ireland. Modtog den norske St. Olavs Orden, Sveriges Nordstjerne Orden, var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|