© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Francesco Cristofoli | Dansk dirigent, kapelmester og operachef Født mandag den 7. marts 1932 på Frederiksberg Død lørdag den 21. februar 2004 |
Mini-biografi: Var uddannet som mag.art. ved Musikvidenskabeligt Institut i København. Hos den rumænske dirigent Sergiu Celibidache lærte han direktion og vandt siden i en dirigentkonkurrence på Santa Cecilia Akademiet i Rom. Var ansat som repetitør og assisterende kapelmester ved Det Kongelige Teater 1956-64 og debuterede som dirigent med Radiosymfoniorkestret i 1966. i 1972 blev Francesco Cristofoli dirigent for Den Jyske Opera og blev operachef for samme i 1981. Blev for alvor kendt for sine fantastiske opførelser i Aarhus af Richard Wagners Ringen i årene 1984-87. Cristofoli var en stor beundrer af Verdi og skrev en omfattende biografi om ham: Giuseppe Verdi myten, mennesket og komponisten, hvor de fleste af komponistens værker er omtalt og handlingen beskrevet. Bogen udkom i år 2000 på Gyldendals forlag. Ved sin død efterlod Cristofoli en næsten færdig biografi om Puccini: Giacomo Puccini - en fremragende operakomponist. Modtog i 1994 Niels Prisen fra Niels Matthiasens Mindelegat, der bliver uddelt på årsdagen for NMs død. I 1999 modtog Cristofoli Läkerols Kulturpris på 50.000. I 1995 optog man fra Musikhuset i Aarhus, Wagners Nibelungens Ring, med Francesco Cristofoli som dirigent - den blev udgivet på VHS. |
|