© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Francis Beckett | Dansk forfatter, kunsthistoriker, professor og direktør Født torsdag den 26. marts 1868 i København Død mandag den 12. juli 1943 i Gentofte |
Mini-biografi: Blev student i 1886, begyndte at læse kunsthistorie og blev magister i 1892. Francis Beckett havde allerede i 1888 været på et længere studieophold i Berlin og her gennemgået museets samlinger af ældre kunstværker. Vandt i 1892 Universitetets guldmedaille og rejste til Paris, Belgien og Holland, i 1895 til Italien med 6 måneders studier i Firenze. Var 1898-99 i Rom og det sydlige Italien, 1899-1900 i Grækenland og Konstantinopel. Senere blev det til en studierejse i Sverige og Norge, så Beckett var rigt rustet til sin gerning som privatdocent i kunsthistorie. Fik i 1897 doktorgraden på afhandlingen Renæssancen og Kunstens Historie i Danmark. Blev i 1919 docent ved Universitetet og i 1914 direktør for Statens Afstøbningssamling. Becketts udadvendte virke bestod af en lang række værker som Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder (1895), Florentinske Kunstnere (1897), Danske Herreborge (1904) og Aarhus Domkirke (1904). Skrev afsnittet Vor Tids Malerkunst, i Karl Madsens pragtværk Kunstens Historie i Danmark, der som Becketts andre ting er præget af liv og kraft i fremstillingen. |
|