| Mini-biografi: Var søn af en læge, blev student i 1954, læste de næste 4 år litteraturhistorie på Københavns Universitet og studerede derefter sang hos Randi Teglbjærg samt Annemarie Mortensen, som forberedelse til optagelse på Opera-Akademiet i 1963. Blev ansat på Det kgl. Teater 1967, fik her store partier som Jeronimus i Maskarade, Warlaam i Boris Goudonov, dr. Bartolo i Barberen i Sevilla m.fl. Lassons litterære interesse kom til udtryk som medstifter af og formand for Karen Blixen Selskabet 1975 samt adskillige oversættelser af skuespil af Paul Claudel, for hvilke Frans Lasson i 1964 fik Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris. Oversatte desuden dramaer af T.S. Eliot, Graham Greene, Henry de Montherlant, Maurice Maeterlinck samt August Strindberg. Lassons egen produktion bestod af digtsamlingerne Ode til Døden (1962) og Tragisk Himmel (1967), billedværket Karen Blixen, en digterskæbne i billeder (1969), Karen Blixen: Tegninger (1969), Karen Blixen: Efterladte fortællinger (sammen med Hans Andersen 1975) samt Blixiana (1975). |
Nivå Kirkegård (Fællesgrav)