© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Franz Lehár f. Lehár Ferenc | Østrigsk komponist Født lørdag den 30. april 1870 i Komárno, Slovakiet (tidl. Ungarn: Komárom) Død søndag den 24. oktober 1948 i Bad Ischl, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en kapelmester, overværede allerede fra 5årsalderen når faderen dirigerede militærorkesteret og kom som 12årig til Prag for at blive undervist i violinspil samt musikteori. Havde som lærer bl.a. Antonín Dvořák, viste denne to selvkomponerede sonater og fik det råd at blive komponist i stedet for musiker. Blev efter studieårene ansat som koncertmester på et tysk teater, virkede siden i faderens militærorkester samt i flere garnisoner i både Ungarn og Østrig. Begyndte at skrive operamusik uden den helt store succes, forsøgte sig i stedet med operette og fandt her sin rette metier. Franz Lehárs to første operetter blev opført på Theater an der Wien og vakte straks begejstring, men det helt store gennembrud kom i 1905 med Den glade enke, der stadig opføres over hele verden og som endda er blevet filmatiseret flere gange. Adolf Hitler betragtede den som sin yndlingsoperette og gjorde flittigt brug af komponistens verdensberømmelse, selvom denne var jødisk gift og næsten udelukkende brugte jødiske librettister. Med værker som Greven af Luxembourg, Zigeunerliebe og Smilets land med den populære og kendte sang: "Dein ist mein ganzes Herz", må Lehár siges at være blandt den tid førende operettekomponister. |
|