© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frede Andreasen Ask | Dansk ingeniør, jurist og vicegeneraldirektør Født mandag den 26. januar 1931 i Edmonton, Canada Død mandag den 28. december 2009 |
Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev uddannet som elektroingeniør, aftjente sin værnepligt, blev 1955 løjtnant i Telegraftropperne. Arbejdede som ingeniør i Brüel & Kjær A/S og i Storno A/S, blev 1962 afdelingsingeniør, udstationeredes i England 1968-69, blev derefter overingeniør. Læste jura på Københavns Universitet, tog kandidateksamen 1971, rejste derefter til Paris som midlertidig administrerende direktør for Storno S.A. Frede Ask var 1973-88 direktør for Elektronikfabrikantforeningen i Danmark, blev 1988 vicegeneraldirektør for European Telecommunications Standards Institute (ETSI) i Frankrig og udnævntes 1996 til vicegeneraldirektør. Ask sad i flere år som formand for Radiobranchens Understøttelsesselskab, var formand for Sjællands Lawn-Tennis Union, næstformand for Forskningscentret ved Hørsholm, medlem af bestyrelsen for Radiobranchens Fællesrepræsentations Understøttelsesfond, af bestyrelsen for Dansk Tennis Forbund, medlem af Dansk Elektroteknisk Komité var rådgiver for Den Danske Delegation til industrial Policy Committee ved European Space Agency i Paris, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, af Statens Metrologiråd samt Telerådet. Var medforfatter af Tænk- og Vælg i 1980, Industriens produktansvar og forsikring i 1981 samt Mikro-elektronik i Dansk Industri i 1986. Ask modtog Dansk Tennis Forbunds Fortjenstnål og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Blev 8 år efter sin død, som første dansker udnævnt til Fellow af ETSI. |
|