| Mini-biografi: Prins Christian, den udvalgte døde i 1648 og Frederik blev valgt til tronfølger i stedet, men var således uforberedt til kongegerningen. Var et tænksomt menneske og interesserede sig meget for teologi, samtidens videnskab og retsjura. Havde en stor del af ansvaret for krigen mellem Danmark og Sverige 1657-59, der sluttede med den ydmygende Roskilde-fredsaftale, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm – landområder, der traditionelt hørte Danmark til. Desuden måtte man afstå Trondheim og Bohus Len i Norge. I august 1659 deltog kongen i forsvaret under belejringen af København, og da han blev opfordret til at forlade byen udtalte han de berømte ord: "Jeg vil dø i min rede", der fik hans popularitet til at stige. Ved krigens slutning 1660 indså kongen, at rigsrådet havde svigtet og ved et stændermøde i efteråret indførtes enevælden, der gav kongen ene og suveræn magt. Man fik udformet en kongelov, der stadsfæstede den suveræne magt og adelen mistede sine gamle privilegier, herunder skattefritagelse og ret til at udpege ny konge. Arverækkefølge blev indført. |
Roskilde Domkirke 2004