© www.gravsted.dk 2003, 2019
| Frederik Ferdinand Munck  | Dansk præst Født onsdag den 13. marts 1861 i Flensborg, Tyskland Død lørdag den 6. januar 1945 i Ordrup |
Mini-biografi: Var søn af sognepræst Vilhelm Munck, blev 1879 student, læste teologi og tog kandidateksamen 1886. Var i årene 1890-1903 kapellan i Nakskov-Branderslev, blev derefter 1. residerende kapellan ved Aarhus Domkirke, var fra 1911 sognepræst i Ordrup og fra 1913 provst for Sokkelund herred, varetog dette kald til 1931. Frederik Ferdinand Munck interesserede sig for arbejdet i ydre mission og blev medarbejder ved Nordisk Missions-Tidsskrift, var fra Vilhelm Sørensens død i 1911 eneredaktør. Virkede efter afgangen som provst, som præst ved sygehjemmet i Ordrup. Var medlem af bestyrelsen for Østerlandsmissionen, for Israels-missionen, af Dansk Missionsråd og af Deutsche Gesellschaft für Missionwissenschaft. Munck blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Dannebrogsmand. Var bror til Charlotte og Johannes Munck. |

|