Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, arkæolog og direktør

Født tirsdag den 7. marts 1876 på Dalsgård, Grenå
Død onsdag den 8. november 1950 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Blev student 1894 og tog på studieophold i Göttingen og München 1896-97, før han blev cand.mag. 1899. Poulsen fortsatte sine studier i Berlin og Grækenland 1902-03 og blev dr.phil. 1904 på afhandlingen Dipylongravene og Dipylonvaserne. Var herefter lærer på Teknologisk Institut 1908-23, assistent ved Ny Carlsberg Glyptoteks antikafdeling fra 1910, inspektør sammesteds 1915 og sluttelig direktør 1926-1943. Var en alsidig videnskabelig forfatter, der mestrede stilkritik, arkæologisk analyse, idérigdom og en usædvanlig evne til at påvise berøringsflader mellem kunst og litteratur, der gjorde fortiden levende for et større publikum. Hans hovedværker Der Orient und die frühgriechische Kunst (1912), Etruscan Tomb Paintings (1922), Greek and Roman Portraits in English Country Houses (1923), Oraklet i Delfi (1919) og Gab es eine alexandrinische Kunst (1938) var epokegørende. På Glyptoteket skabte Poulsen et komplet katalog over samlingen (1940). En anden side af hans talent var erindringsbøgerne Liv og Rejser ved Aarhundredskiftet (1946) og I det gæstfrie Europa (1947) samt hans livlige rejseskildringer, der nåede ud til et bredt publikum. Af dem kan nævnes Under hellenisk Himmel (1908), Folkesind i Nord og Syd (1921), Dengang Verden var ny (1934), Jyske Dage og Mennesker (1941) og Lykkelige Dage i Grækenland (1942). Far til Sys Gauguin.