© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frederik Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau | Dansk politiker, kammerherre og udenrigsminister Født mandag den 27. maj 1850 på Lekkende, Præstø Død fredag den 5. maj 1933 på Aalholm Slot, Guldborgsund, Lolland |
Mini-biografi: Var søn af en lensgreve, blev student 1870 og cand.polit. 1877. Var derefter udsendt som attaché ved gesandtskaberne i Paris og Wien de følgende tre år, var år 1900 generalkommissær ved Verdensudstillingen i Paris. Frederik Raben-Levetzau var en af Danmarks største jordbesiddere, ejede grevskabet Christiansholm, Bremersvold, Beldringe og Lekkende og deltog i det politiske liv. Sad som udenrigsminister i regeringen J.C. Christensen 1905-08 og tilsluttede sig dennes mening om, at dansk neutralitet aldrig kunne være vendt mod Tyskland, forholdet til Tyskland forbedredes dog ved Optantkonventionen 1907. Raben-Levetzau indgav sin afskedsbegæring efter bedrageriafsløringen af P.A. Alberti 1908, hvilket førte til regeringens fald. Raben-Levetzau var første vicepræsident, siden æresmedlem i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, var fra 1918 ordensskatmester, hofjægermester og kammerherre. Var Præsident for Københavns Golfklub og for komitéen for Danmarks deltagelse i De Olympiske Lege i Athen, formand for Dansk Automobil Klub, for Nysted Sogneråd, sad i byggeudvalget for Christiansborg Slot, var medlem af bestyrelsen for Den Raben-Levetzauske Fond og medlem af Landmandsbankens bankråd. Modtog fra udlandet bl.a. Frankrigs Æreslegion, Norges St. Olavs orden, Sveriges Vasaorden og Østrigs Franz Josephs orden. Fik tildelt Storkorset af Dannebrog, erindringstegnet om Kong Christian IX's og Dronning Louises guldbryllup og blev udnævnt til Dannebrogsmand. |
|