Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landsdommer og revyforfatter

Født tirsdag den 26. april 1870 i København
Død onsdag den 16. december 1931 i København

Mini-biografi: Var søn af gehejmekonferensråd C.F. Ricard, blev i 1887 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, læste derefter jura og tog kandidateksamen i 1895. Fik året efter ansættelse som assistent i forsikringsselskabet Danmark og blev i 1899 kontorchef i Landbygningernes almindelige Brandforsikring. Frederik Ricard fik i 1910 bestalling som overretssagfører, var i 1913 birkedommer på Læsø, i 1915 assessor i Landsoverretten i Viborg, blev i 1919 landsdommer ved Vestre Landsret i Viborg og varetog denne stilling resten af livet. Medvirkede under studierne i studenterforeningens revy og havde som sin bror, forfatteren Olfert Ricard, sans for at skrive. Var allerede som 20-årig medforfatter til forestillingen Glutter ombord, leverede siden tekster til adskillige revyer bl.a. til "Ny jord", "Velkommen i det grønne", "Mestersvendene", "Frelserpigen eller Den omvendte Verden", "Den uartige Dreng", "Tag det op med Ånden", Lykkens Galocher", "Sløjfedrengene", "Kristian Nørrebro", "Sommermenuen eller Søstrene Hansen", "Når kvinderne vælger", "Varehuset Danmark" samt "Taksameter-Knudsens datter". Ricard skrev i 1902, sammen med Peter Raun Fristrup, operetten Sangene af Reklame-prinsessen, under pseudonymerne Frip og Rik, udgav i 1905 Danmarks Visebog I–II og i 1920 digtsamlingen Kunsten af blive 50. Var medstifter og medlem af bestyrelsen i Danske Dramatikeres Forbund. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.