© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frederik Christian Malesherber Rocatis | Dansk skuespiller og revyforfatter Født torsdag den 7. maj 1885 i København Død lørdag den 12. juli 1952 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Kom efter skoletiden i lære som maler og opholdt sig efter læretiden, 2½ år i Tyskland. Havde altid interesseret sig for teatret og fik her et godt indblik i dramatik og den dertilhørende musik. Begyndte selv at skrive og fik ved sin hjemkomst forbindelse med direktøren for Røde Kro Teater på Amager, leverede i 1912 sine første tekster teatrets revy og var herefter fast tilknyttet dette teater i mange år. Frederik Rocatis leverede tekster til adskillige revyer og var medforfatter af flere teaterstykker i den lette genre. Skrev bl.a. Dolly Sisters samt revykomedien De gamle haver samt Grin, Grever og Gavtyve sammen med Knud Lumbye, mens Carl Thomsen var direktør. Under Carl Carlsens direktørtid, komedierne Cirkus Dannebrog sammen med Lumbye og Den gamle gøgler samt Sjuske-Dorte sammen med Alfred Kjærulf. Sidstnævnte stykke havde først været opført på Fønix Teatret og blev Carlsens afskedsforestilling på Røde Kro. Rocatis skrev til flere andre af de københavnske revyteatre og varietéer, var bl.a. hovedleverandør til Ny Ravnsborgrevyen, skrev til provinsens sommerteatre, til revyer i Aarhus, Aalborg og Odense samt til turnéselskaber. Var leder af Dansk Revyforfatter Forbunds Visebureau, fra oprettelsen og resten af sit liv. |
|