© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frede Terkelsen | Dansk højskoleforstander og modstandsmand Født fredag den 23. februar 1894 i Ørre, Herning Død mandag den 22. december 1958 i København |
Mini-biografi: Faderen var den kendte valgmenighedspræst Enevold Terkelsen. Sønnen blev også teolog, men valgte i stedet for præstegerningen et virke i højskoleverdenen. Frede Terkelsen var i nogle år lærer ved Roskilde Højskole og mødte her sin kommende ægtefælle, Anna Hald. De blev gift i 1920 og kom i 1923 til Danebod Højskole på Als, som henholdsvis forstander og lærer. Højskolen var blevet oprettet kort efter Genforeningen, af en kreds af alsiske bønder, med det formål at støtte danskheden, både nord og syd for den nye grænse. Frede Terkelsen, som havde det nationale sindelag med fra sit barndomshjem, viste sig at være den rette til at lede en højskole i grænselandet. Blev kendt og skattet for sin levende samt inspirerende undervisning i historie og i dansk litteratur. Var under den tyske besættelse involveret i modstandsbevægelsen, hvor Terkelsens opgave var at skjule nedkastede våben. Måtte i august 1944 gå under jorden, da en person, som forsøgte at infiltrere gruppen, blev afsløret som stikker. Har skrevet tobindsværket Valgmenighedspræst Enevold Terkelsen, Herning: Bidrag til midtjysk Menighedslivs Historie om sin fars virke, medforfatter af Bogen om Als. |
|