Mini-biografi: Var søn af en redaktør, rejste som 8årig med forældrene til USA og blev 1917 student. Meldte sig herefter som frivillig i den amerikanske hær, deltog i kampene i Frankrig 1918 og blev hjemsendt året efter. Studerede 2 år ved New Yorks universitet, rejste til London for at gå på Kings College ligeledes i 2 år. Frithjof Toksvig var fra 1923 medarbejder ved The Baltic-Scandinavian Trade Review, i årene 1922-27 korrespondent til The Nation og flere andre amerikanske blade og tidsskrifter. Fik 1927 ansættelse ved Sylvester Hvids reklamebureau og udnævntes 1930 til kontorchef. Oprettede sammen med Frantz Harlang, Harlang & Toksvig Reklamebureau A/S og sad som direktør for foretagenet til 1961. Bureauet voksede sig stort, fik aflæggere i Århus, Oslo og Stockholm samt et holding company, et fond og et bladforlag. Toksvig sad i bestyrelsen for Harlang & Toksvig Holding Company A/S, Harlang, Toksvig & STB Reklamebureau A/S, Informa A/S, Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Var formand for reklamebureauernes udvalg ved Københavns og Frederiksberg kommunes flygtningehjælp i 1960 og reklamesagkyndig ved komitéen for "Danmark i USA 1960". Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |