© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frits Aage Hammer Kjølsen | Dansk kontreadmiral, militærattaché og forfatter Født fredag den 29. september 1893 i København Død tirsdag den 9. april 1985 |
Mini-biografi: Søn af søofficer. Indtrådte i marinen 1909. Afvekslende sejlende tjeneste og tjeneste i land, herunder adjudant for kronprins Frederik 1926-29. Stabsuddannelse ved École de Guerre Navale i Paris 1930-31. Militærattaché ved det danske gesandtskab i Berlin 1939-41. Fik i dagene inden den 9. april 1940, fra udenlandske kolleger, oplysninger, som tydede på et nært forestående tysk angreb på Danmark. Indberettede dette til udenrigsministeriet i København, men oplysningerne blev ikke anset for pålidelige nok, hvorfor man ikke mente at kunne handle på grundlag af dem. Blev udvist af Tyskland i 1941, derefter stabschef ved Kystflåden indtil flådens sænkning den 29. august 1943. Under den sidste del af besættelsen chef for Den danske Brigades marineafdeling i Sverige. Efter krigen marineattaché i Washington og Ottawa. Blev i forbindelse hermed udnævnt til midlertidig kontreadmiral. Var fremtrædende i forhandlingerne om Danmarks tiltrædelse af Atlantpagten 1949 og i forhandlingerne om den dansk-amerikanske traktat af 1951om Grønlands forsvar. Var fra 1951, til afgang på grund af alder 1955, chef for Grønlands Kommando. Stort forfatterskab, herunder bøgerne Optakten til den 9. april og Da Danmarks Flaade blev sænket (begge 1945) samt erindringer og marinehistoriske værker. Adskillige tillidshverv i sømilitær sammenhæng. Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. |
|