Mini-biografi: Var søn af en forretningsfører, fik efter skoletiden ansættelse på kontoret i Nordisk Ulykkesforsikrings-Aktieselskab af 1898, blev 1916 fuldmægtig, udnævntes året til kontorchef i det nyoprettede aktieselskab Pensionsforsikringsanstalten. Frits Løppenthien fortsatte karrieren som underdirektør i Forsikringsaktieselskabet Danske Phønix, blev 1919 selskabets administrerende direktør, 1925 valgt til administrerende direktør for Forsikringsaktieselskabet Haand i Haand. Da der 1929 blev indgået samarbejde mellem dette selskab, Forsikringsaktieselskabet National og par andre forsikringsselskaber, blev Løppenthien også administrerende direktør i National og indtrådte i direktionen for Livsforsikringsselskabet Danebroge og bestyrelsen for Forsikringsaktieselskabet Terra. Fik tildelt adskillige tillidshverv, var bl.a. medlem af bestyrelsen for Akts. Dansk Driftstabsforsikring, formand for Assurandør-Societetet, for bestyrelserne for Akts. Assurandørernes Hus, den filantropiske institution Assurandørernes Gård, Dansk Ulykkesforsikrings forening og næstformand i bestyrelsen for Foreningen til unge handelsmænds uddannelse. Medlem af Finlandshjælpens centralkomité, Dansk Ulykkesforsikrings Katastrofe Forbund, Komitéen til Bedømmelse af Syge- og Ulykkesforsikring med forøget Risiko, Assurandørernes Pressebureau, Dansk Automobilforsikrings Forbund, Dansk Tyveriforsikrings Forening, Foreningen af danske Søassurandører, Dansk Tarifforenings komité, det danske særstyre af Wesmanns Skandinaviske Forsikringsfond, af bestyrelsen for A/S L Dæhnfeldt samt handelskyndigt medlem af Østre Landsret. Løppenthien modtog Finlands Frihedskors, blev Kommandør af Den svenske Nordstjerneorden, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. og 1. grad. |