© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Robert William Gary Moore | Nordirsk guitarist, sanger og sangskriver Født fredag den 4. april 1952 i Belfast, Nordirland Død søndag den 6. februar 2011 i Estepona, Malaga, Spanien |
Mini-biografi: Var søn af en promoter, spillede allerede som 8årig på en ramponeret akustisk guitar og fik som 14årig sin første kvalitetsguitar. Forlod 2 år efter hjemmet på grund af problemer i familien, netop på den tid, hvor konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland var startet. Gary Moore flyttede til Dublin, satsede på en musikalsk karriere, blev medlem af gruppen Skid Row, indspillede to plader med dem og indledte et samarbejde med Phil Lynott. Var påvirket af bl.a. Elvis Presley, The Shadows, The Beatles og guitaristen Peter Green fra Fleetwood Mac, købte dennes 1959 Les Paul guitar. Udviklede sin egen blues-rock stil efter at have set Jimi Hendrix og John Mayalls Bluesbreakers i Belfast. I 1970 flyttede Moore til England, udgav 1973 under navnet The Gary Moore Band, sit første soloalbum Grinding Stone, der blev "Album of the Year" i Amerika. Havde et par gange spillet i legendariske Thin Lizzy og blev fast medlem 1978, forlod allerede året efter bandet for at satse på en solokarriere med hjælp fra Phil Lynott, de indspillede flere succesalbums og 1990 fik Moore et kæmpehit med sangen "Still Got The Blues". Moore har flere gange spillet i Danmark, senest til Bluesfestival i Frederikshavn 2008. |
|